Luksus Julegløgg, færdigblandet 10% –

DKK49.75

Ingen jul uden gløgg!

Den varme krydrede drik tilsat rosiner og mandler er blevet en fast del af den danske jul, selvom drikken oprindeligt stammer fra vore nabolande.

Traditionen med varm krydret vin er gammel og det vides at allerede antikkens grækere yndede at søde og krydre vin. I det 17. århundrede serverede man cognac med smeltet sukker, og senere blev cognac erstattet af vin, så drikken kom til at ligne vores velkendte gløgg.

Tilgængelig på restordre

Varenummer (SKU): 2512061 Varekategori:

Beskrivelse

Også på de tyske slotte langs Rhinen fandt i 1400-tallet på at opvarme rødvin. Man tilsatte forskellige krydderier og drak den som Glühwein for at holde varmen i de kolde vintermåneder. Efterhånden bredte idéen sig til store dele af Nordeuropa og bl.a. svenskerne kastede sig over den varme krydrede drik.

Hen mod slutningen af det 19. århundrede blev gløggen en decideret juletradition, formentlig hjulpet godt på vej af forretningsfolk, som fandt på at forsyne gløggflaskerne med farvestrålende etiketter med nisser og andre julemotiver og gløggen kom for alvor til Danmark sammen med andre svenske juletraditioner som Lucia, julebukken og de 7-armede lysestager.

I dag findes gløggen i utallige varianter – med eller uden alkohol – og den er blevet en fast bestanddel af de flestes forestillinger om julen.

Luksus Julegløgg er fremstillet efter en gammel klassisk opskrift. Gløggen har en dejlig smag af god rødvin, bær, kanel, nelliker og vanilje. Luksus Julegløgg er færdigblandet, men kan smages til med en smule sukker efter behag. Varm gløggen op til den er rygende varm (må ikke koge) tilsæt mandler og rosiner og nyd den varme velsmagende drik i et kraftigt glas.

Ingen jul uden gløgg og æbleskiver i familie og gode venners lag.

Pressen:
VinAvisen – 5 stjerner – “Den er godt blandet, denne gløgg. Der er bærfrugt og kanel og nelliker og vanille og vin og lækker sødme. En glimrende “totalløsning”…” (Uge 50 / 2012)

Yderligere information

Vægt 1,0000 kg
X