Louis Tollet Champagne Premier Cru Sec

DKK300.00

Her er en super god Champagne fra en familieejet producent med en anelse restsødme. Det giver en vin der er den perfekte ledsager til fx kransekage nytårsaften.

Champagnehuset Louis Tollet ligger i den kendte Champagneby, Epernay i Marne-dalen, syd for Reims.

Louis Tollet Premier Cru er produceret på Champagnes “store” druesorter – Pinot noir 75% og Chardonnay 25%. Druerne er høstet på Premier Cru- og Grand Cru-jorder i Côte des Blancs og i Montagne de Reims.

Tilgængelig på restordre

Varenummer (SKU): vin22 Varekategori:

Beskrivelse

Vinfremstilling

Vinifikationen er helt traditionel efter Champagne-metoden. Den første gæring finder sted ved en lav, kontroleret temperatur. Champagnen er sammensat af 3 forskellige årgange samt 15% Vin de Reserve. Sammensætningen sikrer, at Champagnen altid er ensartet i smagen, når den forlader huset.

Den anden gæring i flasken finder sted i Louis Tollet’s kølige kældre. Den lave kældertemperatur giver en langsom gæringsproces i flasken, som udvikler de fineste “bobler”. Når gæringen i flasken er forbi, anbringes flaskerne vandret i stativer, hvor de drejes og rejses langsomt til lodret stilling, så depotet – bundfaldet, kan samles ved den midlertidige prop.

Depotet fryses til en isprop, der skydes ud. Flasken efterfyldes med den samme vin, inden den endelige prop sættes i og “bindes” til flasken med en ståltrådskurv, eller det man også kalder for muselet. Denne SEC kvalitet tilsættes på dette tidspunkt en anelse druesukker for at få lidt mere sødme i den endelige vin.

Vinens elementer

Louis Tollet SEC, Grande Reserve, Premier Cru er flot blank i glasset med lyse strågule nuancer og en frisk duft af blomster og sødlig frugt. Smagen er medium fyldig med en frisk druesødme og en flot elegant afslutning.

Serveringstemperatur og anvendelse

Denne Champagne er velegnet som aperitif eller som ledsager til søde anretninger. Server vinen ved 9-11° grader.

Yderligere information

Vægt 0,0000 kg
X